Kostovervejelser kan være et problem i forbindelse med diabetes. Selv når indtaget er næringsrigt, kan det være en anden sag at optage det. Dertil kommer problemet med udvikling af diabetiske komplikationer, hvis man ender med at have for meget glukose eller fedt i systemet. Overskydende kulhydrater i et måltid og det deraf følgende ukontrollerede blodglukoseindhold kan være skadeligt for en lang række celler, lige fra øjets linse til neuroner, små blodkar og nyrer.
Fedtstoffer
Fedt er også et problem med øget forekomst af åreforkalkning, sygdomme i store kar og hjertekomplikationer. Hvad er så det rette makronæringsstof for diabetikere? Der findes tilstrækkelig meget medicinsk litteratur til at antyde, at proteiner sandsynligvis er den bedste løsning i forbindelse med diabetes. Proteiner er kroppens naturlige valg, når den står over for diabetes. Ved ukontrolleret diabetes nedbrydes muskelprotein til aminosyrer, der omdannes til glukose af leveren. Hvis det overlades til sig selv, kan det skabe uro i kroppen.
Da proteiner skal levere nok energi til at erstatte kulhydrater, nedbrydes proteiner hurtigere, end de bliver dannet. Kroppen ender med at få et proteinunderskud, en situation med subtile, men alligevel vidtrækkende virkninger på kroppens normale funktioner. For diabetikere er det vigtigt at bemærke, at et proteinunderskud har vist sig at forringe modstandsdygtigheden over for infektioner (Ganong WF).
Fordele ved protein
Genopfyldning af de udtømmende proteinlagre er et væsentligt krav i alle diabetikerkure. Betydningen af proteiner for diabetikere er veldokumenteret. American Associations of Clinical Endocrinologists har gjort det klart, at der ikke er meget dokumentation for, at patienter med diabetes har behov for at reducere deres indtag af proteiner i kosten. AACE anbefaler, at 10-20% af kalorieindtaget i forbindelse med diabetes bør komme fra proteiner (AACE's retningslinjer for diabetes). Man mener faktisk, at dette er et næringsstof, der ikke øger blodglukoseniveauet hos både diabetikere og raske personer (Gannon et al.).
Ernæringsterapi for diabetes er gået fra forebyggelse af fedme eller vægtøgning til forbedring af insulinets effektivitet og bidrag til forbedret metabolisk kontrol (Franz MJ). I denne nye rolle udgør en proteinrig kost (30% af den samlede fødevarenergi) en meget relevant del af ernæringsterapien. En af de vigtigste årsager til type II-diabetes er fedme. Overskydende kropsfedt øger insulinresistensen, og der kræves høje insulinniveauer for at sænke blodsukkeret i takt med, at vægten stiger (Ganong WF).
Blodprop
Et andet problem med overskydende fedt er tilstopning af arterier med aterosklerotiske plaques, som er ansvarlig for et bredt udvalg af diabetiske komplikationer. Enhver mekanisme, der reducerer kropsfedt, mindsker insulinresistensen og forbedrer blodsukkerkontrollen. Parker et al. har også vist, at en proteinrig diæt mindskede den abdominale og samlede fedtmasse hos kvinder med type II-diabetes. Andre undersøgelser af Gannon et al.. Nuttall et al. har verificeret, at blodglukoseniveauet og det glykosylerede hæmoglobin (en markør for langvarig diabeteskontrol) falder efter 5 uger på en diæt, der indeholder 30% af hele fødevarens energi i form af proteiner og et lavt kulhydratindhold.
Det spekuleres, at en proteinrig kost har en gunstig effekt på diabetes på grund af proteiners og aminosyrers evne til at stimulere insulinfrigivelsen fra bugspytkirtlen. En proteinrig kost er således ikke kun sikker ved diabetes, men kan også være terapeutisk, hvilket resulterer i forbedret glykæmisk kontrol og nedsat risiko for komplikationer i forbindelse med diabetes. Fordelene ved en proteinrig kost slutter ikke her. De enkelte proteinkomponenter i en sådan diæt kan, når de er velvalgte, også have andre fordele. Kosttilskud, der indeholder proteiner som valle og kasein, kan varmt anbefales.
Afsluttende bemærkning
Kasein er et mælkeprotein og har evnen til at danne en gel eller klump i maven. Evnen til at danne denne klump gør det meget effektivt i forhold til næringsstofforsyningen. Kondylatet kan give en langvarig, langsom frigivelse af aminosyrer til blodet, der undertiden varer i flere timer (Boirie et al. 1997). En langsom vedvarende frigivelse af næringsstoffer passer godt sammen med den begrænsede mængde insulin, som bugspytkirtlen kan producere ved diabetes. Et proteintilskud med kasein kan således øge den mængde energi, der optages fra hvert måltid, og netop samtidig mindske behovet for farmakologiske indgreb til kontrol af blodglukose.
